Psykiske udfordringer og sygdomme har den følge, at vores selvopfattelse, personlighed og kontakt til omverdenen bliver påvirket. Da seksualiteten er en del af vores personlighed, vil den også ofte blive ramt, når psyken er i ubalance.

Hvordan seksualiteten bliver påvirket af en sindslidelse, er individuel og f.eks. afhængig af personlighed, erfaringer samt af sygdommens karakter.

De fleste psykiske sygdomme påvirker dog vores evne og overskud til nærhed og intimitet, og ofte svinder selvværdet.

For mange mennesker med en psykiatrisk lidelse bliver kontakten til en eventuel seksualpartner uoverskuelig. For endnu flere er et parforhold for krævende. Og de, som har det fornødne overskud oplever ofte store udfordringer i forholdet.

Er man solo og søger en partner kan det være vanskeligt at finde eller få kontakt til en potentiel kæreste/seksualpartner.

Nogle mennesker får en psykisk lidelse i de unge år. For dem betyder det ofte, at vigtige erfaringer og viden inden for det seksuelle spektrum er gået tabt. Fx viden om, hvordan man flirter og skaber kontakt til personer, som kunne være potentielle kærester og/eller seksualpartnere. Basal viden om seksualitet, f.eks. prævention, kønssygdomme, samleje og onani er også en mangel, når man har været syg i netop den periode, hvor jævnaldrende venner fik undervisning i skolen og udvekslede erfaringer indbyrdes.

Adskillige bliver som følge af den manglende viden og erfaring i tvivl om kønsidentitet eller seksuel orientering og er måske ikke afklarede, om hvorvidt man er heteroseksuel eller er LGBT+.

Megen medicin, som ordineres i forbindelse med psykisk sygdom, påvirker desværre også seksualiteten negativt. Bivirkningerne kan være udtalte, men ofte kommer de bag på personen. Manglende information betyder, at man ikke ved, hvad der er grunden til de seksuelle problemer, og hvordan man kan undgå eller reducere dem.